Imorgen er det 175 dage siden jeg stod i lufthaven og sagde farvel til min højt elskede familie og ikke mindst mit fædreland.
Jeg husker da jeg fandt ud af at mit det land jeg skulle tilbringe et år i var Australien, og ikke Japan, eller Asien som jeg nu havde håbet så meget på. Jeg blev så skuffet, og var lige ved at sige nej til en chance som jeg aldrig ville kunne få igen. Idag er jeg så glad for at jeg tog chancen og tog afsted til et land hvor jeg på ingen måde vidste hvad jeg havde i vente. Selvfølgelig har det været hårdt til tider, hårdere end noget andet jeg nogensinde har prøvet, og til punkt hvor jeg overvejede hvorfor nogen overhovedet udsætter sig selv for en sådan totur.
Og så igen, der er tidspunker hvor jeg ville ønske min udveksling ville vare forevigt, jeg har oplevet ting som jeg aldrig vil glemme, jeg har udviklet en hvis kærlighed for både mit nye hjemland, dets kultur og ikke mindst de mennesker som bor her. Jeg har forstået ting om verdenen som jeg ved de mennesker der har boet i det samme land hele deres liv ikke ville kunne forstå, jeg har overskredet mange grænser, og udvidet dem en hel del. Jeg har set naturen fra en anden side, set hvor smuk den er. Gået ture gennem regnskoven, i bjergene, både op og ned ad klipper, prøvet rappelling. Jeg har fejret jul og nytår på en hel ny måde, og dog alligevel ikke så anderledes igen; for det var med de mennesker som jeg har kært.
Nogle gange føler jeg at jeg er på en hel anden planet, andre gange har jeg svært ved at finde forskelle mellem Australien og Danmark.
Og så igen, i den tid jeg har været her er jeg ikke sikker på om jeg har lært mest om det land hvor jeg nu har tilbragt godt et halvt år i, eller om det land jeg forlod for et halvt år siden.
Der er ting begge lande gør meget forskelligt, og det får mig tit til at tænke på hvilken måde der er bedst, og om der gør os gladere eller bedre at vi gør det på denne måde, jeg finder dog sjældent ud af svaret.
Mest af alt har jeg fundet ud af hvor meget de mennesker jeg kender i Danmark betyder for mig, og fundet ud af hvor inderligt det er muligt for et menneske at savne nogen.
Dette er tanker nogle af de tanker jeg har haft siden jeg kom her. Vi mangler self. de mange 'jeg har brug for penge' - tanker, og også de mange 'hvor blev mine penge af? hvad har jeg enlig brugt dem på?' -tanker, men ellers er det vist ved at være det :p
Jeg vil gerne takke Rotary tusinder af gange for at give mig denne oplevelse, nej, ikke Rotary, jeg vil gerne takke Søren og Ole for at give mig denne oplevelse. Var det ikke for jer ville jeg lige nu sidde i lille Danmark og været gået glip af en hel masse. Jeg kan ikke sige med ord hvor taknemmelig jeg er. Da jeg tog afsted fra lille Danmark havde jeg ingen ide om hvad det ville sige at 'stå på egne ben', jeg vidste heller ikke hvad jeg havde eller hvad jeg var i stand til at klare hvis jeg bare bestemte mig for det. Så, igen, en sidste gang, vil jeg gerne have lov til at takke jer for alt hvad i har givet mig, og alt hvad i har lært mig. Tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar